Stressede børn?!
Så blev jeg også ramt. Jeg har fået såkaldt mononukleose, også kaldet kyssesyge. Fem uger med denne sygdom? Hvordan skal jeg dog komme igennem det? Jeg er lige gået ind i det min læge kalder den første uge. Og de næste fjorten dage skal jeg ligge i mine dejlig varme seng. Men imens at jeg ligger her og har åh så ondt af mig selv, render hele verden videre. Det er selvfølgelig ikke nogen dårlig ting! Jeg nyder at være ubruglig nogen gange. Bare at kunne sætte sig ned uden at nogen lægger mærke til det, uden at nogen peger fingre og snakker om dovne unge. Det er hårdt at være ung nogen gange. Og det siger jeg slet ikke for at vægge jeres medlidenhed! Nej jeg siger det fordi at det er sandt. Der har aldrig nogensinde været så mange teenagere og børn der rent faktisk for strees. Og så kan i sidde der og snakke om hvor meget fritid de unger har. Men ville i ikke også blive streessede hvis i kom hjem efter en dag med fuld energi niveau. Og så bare blev kastet ud i en omgang fodbold, svømning, ridning eller hvad der nu er på programmet? Det er hårdt! -også selvom barnet selv vil gå til alle former for sport. Og set fra forældres synsvinkel kan jeg da godt se at det er svært at finde tid hvor børnene kan slappe af. Det er vigtig at de går til noget i fritiden, det giver dem mod og sammenhold. Men man er også nød til at stille granser, eller i hvert fald tilpasse hverdagen efter barnets behov. SÅ forældre der ude! Tag jer sammen når det gælder barnets behov og sundhed. Hvis barnet/teenagerne selv siger at man er stresset, så LYT for gudsskyld! De har det altså også hårdt!
1 Kommentarer |
0 Trackbacks
